Analytikere: Trumps krig mod vindmøller er »worst case« for danske virksomheder – men det vidste de godt

»Det ligner worst case – men worst case var egentlig også det mest sandsynlige scenarie.« Sådan lyder vurderingen fra Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, oven på den nye amerikanske præsident Donald Trumps markante udmeldinger om, at vindmøller får en meget svær fremtid under hans regime de næste fire år. Men det betyder ikke, at store danske aktører som Ørsted og Vestas godt kan trække stikket og lukke på det marked, som er Danmarks største eksportmarked overhovedet. »Som jeg læser det i øjeblikket, stopper udviklingen af alle nye havvindprojekter – ikke alt det, der allerede er i gang. Det kan selvfølgelig mærkes hos aktørerne, der arbejder i USA,« konstaterer Jacob Pedersen. Masser af ordrer i bøgerne Energigiganten Ørsted tog i går en kæmpe nedskrivning på mere end 12 milliarder kroner, hvilket fik international opmærksomhed. »Ørsteds nedskrivning gælder den havbund, som selskaber ejer i USA. Den bliver mindre værd, når man ikke kan bruge den og heller ikke sælge den i den næste periode. Så præsidentskiftet har allerede haft en effekt på Ørsteds værdier,« siger Jacob Pedersen. Men, forklarer han, Ørsted har projekter i gang – Revolution Wind og Sunrise Wind – som man skal levere til, ligesom Vestas har projekt Empire Wind godkendt og skal levere til det i 2027. »De projekter, som allerede har godkendelse, bør ikke være i fare. Men det sender da alligevel et negativt tryk på selskaberne, at et marked som USA ser ud til at gå i stå på havvind,« siger Jacob Pedersen. Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, forventer, at Ørsted nu – efter flere fejlslagne projekter i USA – bliver mere selektive med, hvad selskabet fremover vil foretage sig i USA. For Vestas er det amerikanske marked ikke stort, men udviklingen gør det sværere at kunne ekspandere i fremtiden. »Det skal dog med i ligningen, at USA kunne have været et meget stort vækstmarked, og det ser det så ikke ud til at kunne blive lige foreløbig,« siger Per Hansen. Er du bekymret? »Ja, det er jeg. Jeg har været med i 35 år, og jeg har aldrig set en så uberegnelig størrelse som Trumps indsættelsestale mandag. Det gælder sådan set hele hans tale, men jo ikke mindst på vindområdet. Virksomheder, økonomer og investorer kan jo godt lide sikkerhed. Her må jeg bare sige, at vi formentlig fik sikkerhed for, at dette bliver en uforudsigelig størrelse,« konstaterer Per Hansen. Den danske eksport til USA udgør 17,3 procent af Danmarks samlede eksport ifølge tal fra Danmarks Statistik, hvilket gør USA til Danmarks største eksportland. For fem år siden udgjorde eksporten til USA 13 procent. Pusten er ikke gået af vindmøller på land Når det gælder opstilling af vindmøller på landjord, skal Donald Trump have den amerikanske kongres med sig. Og ganske vist var et af de mange dekreter, som Donald Trump underskrev, kort efter at han officielt var blevet indsat som præsident, at der ikke må lægges føderal – altså statsejet – jord i USA til nye landvindmøller. »Men rigtig meget af den landjord, der bruges til vindmøller, er ikke føderalt ejet, så det er ikke noget, der udraderer landvindmarkedet. Og desuden er det ikke noget, som vi ikke har navigeret i tidligere. Vestas har masser af ordrer i bøgerne for 2025, 2026 og 2027 og har mulighed for at få endnu mere i 2027 og langt ind i 2028, hvis kunderne rykker på det. Så det ville jeg ikke være topnervøs over,« fastslår Jacob Pedersen fra Sydbank. Alligevel betyder de meget entydige signaler fra den nye præsident dog noget. »Ligesom sidst Trump var ved magten, er det da negativt for den bæredygtige omstilling, at dette er signalerne,« fastslår Sydbanks aktieanalysechef. Samme vurdering har Per Hansen fra Nordnet. »Set på den positive måde var der ikke noget nyt i, hvad Trump hverken sagde eller skrev. Han vil trække USA ud af Parisaftalen (om verdens klima, red.), og så er det ellers bare 'drill, baby, drill'. Man må dog sande, at der er en reel risiko for, at det amerikanske marked bliver lukket eller i hvert fald sat på vågeblus i en periode – ikke mindst hvis Trump har magt, som han har agt. Dette betyder, at der skal sælges mindre teknologi og mindre grøn omstilling til USA, i forhold til hvad man regnede med for et par år siden. Det kan der vist desværre ikke være så meget tvivl om,« siger Per Hansen. »Grim« vindmølle på golfbane ændrede det hele Donald Trumps modstand mod vindmøller er bygget op over mange år. En novemberdag tilbage i 2019 faldt der endelig en afgørelse i en flerårig sag om et særligt byggeri midt ude i Skotland. Flækken lidt uden for Aberdeen var udvalgt til at husere en havvindmøllepark som led i den skotske regerings ønske om billigere og mere grøn energi. Der var bare et problem: Naboen var Donald Trump, og landområdet forude for den planlagte plantage af vindmøller lå ude foran den amerikanske præsidents golfresort. Trump var vred over det, han kaldte et »uhyrligt« projekt, og sagde, at vindmøllerne ville ødelægge udsigten til »den måske bedste golfbane i verden«. Derfor sagsøgte Trump Organization prompte den skotske regering for at blokere den. Men i sidste ende tabte han den juridiske kamp i 2019, og hans firma blev dømt til at betale mere end 290.000 dollar til den skotske regering i sagsomkostninger. Sagens afgørelse og Trumps nederlag markerer samtidig afslutningen på hans administrations halvåbne lem over for grøn energi. Trump-administrationen faciliterede faktisk havvindprojekter i sin første periode ved at bortauktionere føderale farvande til udvikling. »Jeg er meget positiv over for havvind, og udnyttelsen af denne vedvarende ressource er en stor del af Trump-administrationens energistrategi made in America,« sagde den daværende indenrigsminister Ryan Zinke i 2019, da USA annoncerede, at man ville bortauktionere føderale farvande ud for Massachusetts. Siden har Trump skiftet kurs, som han senere hen gjort med både kryptovaluta og TikTok. »Vi kommer ikke til at gøre det dér med vind,« lød det utvetydigt fra Donald Trump i sin indsættelsestale. Vindmøller ødelægger desuden nabolag, fordi de er store og grimme, lød det, mens præsidenten tidligere har hævdet, at vindmøller dræber både fugle og hajer og kan forårsage kræft, som avisen The New York Times skriver et faktatjek fra 2019. Trump: Køb vores olie og gas og undgå straf Det er olie og gas, som USA nu skal satse på, har Donald Trump fastslået gentagne gange under valgkampen. Og det vil han også bruge som våben i slagsmålet med Europa. Efter sin indsættelse gentog han, at EU skal købe mere amerikansk olie og gas, hvis man vil undgå straftold. »Den ene ting, som de kan gøre hurtigt, er at købe vores olie og gas. Det ordner vi med toldtariffer, eller også skal de købe vores olie og gas,« fastslog den nyvalgte præsident. USA er verdens største producent af råolie og den største eksportør af flydende naturgas – altså naturgas, der sejles rundt i verden. Europa-Kommissionens formand, tyske Ursula von der Leyen, luftede i 2024 ideen om, at import af naturgas fra USA kunne erstatte EU-landenes afhængighed af leverancer fra Rusland. USA har dog ikke lige nu kapaciteten til at øge eksporten af naturgas, som i øvrigt købes på langtidskontrakter. Donald Trump har sagt, at han vil trække alle forbud mod olie- og gasboringer tilbage ud for USAs kyster. Han har også ophævet det stop for godkendelse af nye gaseksportanlæg, som nu tidligere præsident Joe Biden indførte. https://www.berlingske.dk/virksomheder/analytikere-trumps-krig-mod-vindmoeller-er-worst-case-for-danske